Da Fyens Cykle Union i 1894 kastede sig ud i at arrangere væddeløbet Fyen Rundt, var det et naturligt led i en udvikling, som mildest talt havde været eksplosiv i de 20 år, der gik forud.

Sidst i 1860’erne var de første Velocipede-cykler kommet til Danmark, men i starten var ”Væltepeterne”, som de kaldtes, og deres frygtløse førere udelukkede en sensationel attraktion for publikum i landets forlystelsesteatre. På linje med tryllekunstnere og dyretæmmere. Således også på Odense Folketeater i Pantheonsgade.

Men midt i 1870’erne kunne odenseanerne dog også opleve dette nye køretøj i gadebilledet, da farvehandler Th. M. Thomsen fra Kongensgade importerede en Velocipede og benyttede den, når han skulle på kundebesøg.

Thomsen, der senere blev formand for Odense Bicycle Club, var også den første til at importere en ”bicycle”, hvor pedalerne var flyttet fra at sidde på forhjulet til at være placeret, hvor de er i dag. Og lidt efter lidt blev det at eje en cykel mere og mere almindeligt blandt velstillede borgere.

Cyklisterne slog sig sammen i foreninger – og i Odense var Fyens Cykle Union den foretrukne. Men i første omgang var denne forenings aktiviteter udelukkede af selskabelig karakter med cykelture ud til kystbyerne, hvor man indtog en velvoksen frokost.
Hvem kommer først?

Efterhånden blev der dog også arrangeret konkurrencer. Både på den primitive cykelbane, der i 1887 blev bygget i det nuværende Ansgar Anlæg og på de fynske veje, hvor deltagerne blandt andet kunne vinde udholdenhedsmedaljer ved at holde sig på cyklen i op til 24 timer.

I maj måned 1894 byggede Fyens Cykle Union en ny cykelbane ved Fruens Bøge station og med den enorme succes, baneløbene havde fået, besluttede bestyrelsen sig for samtidig at lancere et decideret landevejsløb – Fyen Rundt.

Otte mand meldte sig til start og blev sendt af sted med fem minutters interval. De seks fuldførte og H. A. Gregersen fra Kerteminde blev løbets første vinder ved at gennemføre de i alt 212 kilometer i tiden 9 timer og 39 minutter, hvilket svarer til en gennemsnitsfart på 21,95 km/t.

Ruten

Ruten gik fra Odense til Kerteminde, langs kysten til Nyborg via Kværndrup og Faaborg til Assens. Herfra til Middelfart over Bogense og tilbage til Odense.

Løbet var en ubetinget succes. Fyn i almindelighed og Odense i særdeles hed havde for alvor manifesteret sig som det absolutte kraftcenter for cykling i Danmark.

Allerede året efter strømmede cykelentusiaster fra hele landet til Odense for at deltage i løbet, men førstepladsen blev på Fyn, da Knud Mortensen fra Munkebo var den hurtigste.

Det var han i princippet også i 1896, men eftersom Mortensen, der nu repræsenterede Kerteminde, kørte i samme tid som J. P. Andersen fra Odense, blev der for første og hidtil eneste gang i Fyen Rundts historie erklæret ”dødt løb”.

Fyen Rundt stod for en ny landevinding året efter, da Fru Kirstine Larsen fra København som den første kvinde i Danmark deltog i et væddeløb på cykel. Forargelsen var enorm, idet mange – udover at betragte cykling som en maskulin aktivitet – også hævdede, at deltagelse i cykelløb ville gøre kvinder ufrugtbare.
Storhed og fald

I tiden omkring århundredeskiftet blomstrede cykelsporten på Fyn. Ikke mindst på banen, hvor den mangedobbelte verdensmester Thorvald Ellegaard og et omfattende totalisatorspil trak folk til. Men også Fyen Rundt var en begivenhed, der påkaldte sig stor opmærksomhed.

Selv om feltet efterhånden bestod af de stærkeste hjemlige ryttere, var det stadig de lokale helte, der løb med sølvtøjet. Blandt andet H. P. Larsen fra Odense, som med sejre i 1901, 1902 og 1906 blev den første tredobbelte Fyen Rundt vinder. En bedrift, der blev tangeret af Arthur Johansen, FBC, i 1930’erne og som kun er blevet overgået af Jacob Moe Rasmussen, der fra 2002 til 2005 vandt løbet fire gange i træk.

I 1909 var Fyens Cykle Unions økonomi så elendig, at man nedlagde og efterfølgende solgte cykelbanen i Fruens Bøge og desuden aflystes årets udgave af Fyen Rundt.

Løbet kørte dog videre, indtil Fyens Cykle Union i 1913 ophørte med samtlige aktiviteter, og det var først da Fyns Stifts Cykleklub blev stiftet i 1922, man genoptog Fyen Rundt. Siden 1923 har løbet herefter været kørt hvert eneste år.
Store navne på podiet

Set i historisk lys er Fyen Rundt det tredjeældste ”nulevende” cykelløb, idet kun The Westerham Hill Climb i Catford lige uden for London (1887) og Liège-Bastogne-Liège (1892) er ældre.

Mange store cykelryttere har gennem tiden vundet Fyen Rundt. Se hele listen over Fyen Rundt vindere

Den dobbelte guldvinder fra OL i Amsterdam (1928), senere verdensmester (1931) og formand for Danmarks Cykle Union, Henry Hansen, vandt således løbet i 1930.

I 1960 blev Fyen Rundt vundet af Knud Enemark fra Aarhus A. C.. Få måneder før hans tragiske død ti kilometer før målstregen i 100 kilometer holdløbet ved OL i Rom (1960).

Verdensmesteren på 100 kilometer holdkørsel (1966) Verner Blaudzun er med sejre i såvel 1968 og 1969 en af de i alt 12 ryttere, der har vundet Fyen Rundt to gange.

I 2006 blev Alex Rasmussen den første fynske vinder af Fyen Rundt i 40 år. Og den firedobbelte bane-verdensmesters makker i adskillige 6-dages sejre, Michael Mørkøv, har også vundet Fyen Rundt. Det var i 2011.

I mange år blev Fyen Rundt udelukkende kørt som licensløb, men i 1978 tog man konsekvensen af tidens markante motionsbølge og udvidede løbet til at være for motionister såvel som for eliten.

De første mange år blev disse to begivenheder dog holdt skarpt adskilt med vidt forskellige terminer på kalenderen, men direkte inspireret af det daværende HEW Cycleclassics (nuværende EuroEyes Cycleclassics) i Hamburg gik man i 2002 over til at afvikle motionscykelløb og eliteløb ved det samme arrangement.